Påskens fortælling er for mig som en englerøst. Som en påske forårsmorgen, hvor solen står op så ildrød, at det sortner for mine øjne. Det er koldt, og der ligger måske endda rim. Men netop, fordi det er så koldt, er himlen så klar og så blå. Og fuglene har allerede travlt både med at synge og bygge. Sådan en morgen er frem for alt dejlig. Det kan kun blive en god dag, der venter.
Udefra bliver der til påske kastet lys over vores tilværelse. For gennem opstandelsesglæden og opstandelseshåbet får livet en helt anden virkeligheds-karakter.

Jeg indrømmer meget gerne, at jeg holder allermest af højtiden med dens merværdi. Højtidens potentiale og ekstra-materiale. For ved højtiden smiler vi mere til hinanden, folk der slet ikke kender hinanden, eller som måske kender hinanden og ikke kan udstå hinanden. Alle smiler, selv den, der sidder ved kassen i Netto, smiler. 

Ja, der er så mange smil i højtiden, at man kan optø frossent kød i stedet for at putte det i mikroovnen på defrost. Faktisk så meget, at man kan tage det ud mellem folk og lade deres varme og smil tø det op. Og ved højtiden gør vi alle det samme, fordi de andre gør det, også selv om de ikke ved hvorfor. De synger salmer, men de er ikke kristne. De beder til Gud, men de er ikke religiøse, alt sammen på grund af højtiden. Højtiden skaber så at sige et flow, en livskraft, en funky trommesolo, som du bare ikke kan lade være med at lade dig bevæge af. Påskehøjtiden sætter dig i svingninger og får dig op på beatet. Den sidder i kroppen, og du kan ikke undslå dig. Det er, hvad man kan kalde for højtidsrytmen. 

Og det er her det mest sofistikerede og det mest platte går hånd i hånd. Guld og plastik tager sig en yndefuld dans, englen og røveren leger tagfat. Parcellisten og den hjemløse spritter flytter sammen, det er bare, som det er. Den fede åbner pungen og fedter for den fattige. Den rige får dårlig samvittighed i højtiden, og den evige svindler forsøger som altid at udnytte situationen. Det er de rene facts, det er det, der sker – det er højtidens beat. 

Og jeg holder af højtiden, fordi jeg er bedre, end jeg er i hverdagen. På en skala fra 1 til 10 kommer jeg meget tættere på 8. Jeg er bedre, det er ikke det samme som god. Jeg er aldrig god, men jeg er bedre, og det er bedre at være bedre en gang imellem end slet ikke at være noget. Jeg spiser mere, elsker mere, lever mere i højtiden. Det er dét højtiden kan. Den får mig til at leve endnu mere.
….derfor holder jeg allermest af højtiden! Og i særlig grad påsken. Glædelig påske!

                                                           Sogne- og hospitalspræst ib Ehlers Jørgensen 

Godt humør

Gud!
Tak for det gode humør.
Det bobler som champagne
smitter luftbårent som influenza
breder sig som en steppebrand
yngler som kaniner
løber ud i alle kroge
lyser op
kommer buldrende
sniger sig ind
viser smilehuller og giver latterkrampe
forskønner og forynger
løfter dagen til ukendte højder
som et himmelsk ekko
som din glæde spredt gennem et prisme.
Gud, lad ikke mig være en prop eller en stopklods
lad ikke mig stå i vejen eller spærre.
Lad det gode humør få frit løb.

(Bøn af Tine Illum)