Påsken i Tårnby Kirke

Påsken i Tårnby Kirke

Påsken i Tårnby Kirke

# Facebook

Påsken i Tårnby Kirke

Påsken er årets største højtid i kirken, hvor vi sammen følger Jesu vej fra Palmesøndag til 2. påskedag - gennem lidelse, død og opstandelse. 

Tårnby Kirke inviterer til en række stemningsfulde gudstjenester og fællesskabende aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse i påskens budskab.


Palmesøndag - Højmesse

Søndag den 13. april kl. 10
Ved sognepræst Camilla Cedermann

Palmesøndag markerer begyndelsen på påskeugen. Vi mindes Jesu indtog i Jerusalem, hvor folket hyldede ham med palmegrene. Gudstjenesten vil byde på tekstlæsninger, salmer og prædiken, der forbereder os på påskens begivenheder.


Skærtorsdag - Gudstjeneste og Fællesspisning

Torsdag den 17. april kl. 17
Ved sognepræst Ib Ehlers Jørgensen

Vi samles til en stemningsfuld aftengudstjeneste, hvorefter vi fortsætter i fællesskabets ånd med middag i konfirmandstuerne – præcis som Jesus og hans disciple gjorde denne aften.

Det er gratis at deltage i fællesspisningen, men tilmelding er nødvendig af hensyn til planlægning og indkøb af mad. Tilmeld dig via dette link:

https://www.taarnbykirke.dk/b/...

Eller kontakt Marta på E-mail: kkmedarbejder@taarnbykirke.dk
Telefon: 24 22 01 78


Langfredag - Musikgudstjeneste
Fredag den 18. april kl. 14
Ved sognepræst Laila Bomose

Langfredag er den stille dag, men den bevægende passionsmusik samt salmerne taler! Korsatser, orgelstykker, salmesang og læsninger vil føre os igennem Jesu lidelseshistorie. Vi afslutter gudstjenesten med at synge Hil Dig Frelser og Forsoner. Medvirkende er Kirkens Kor, organist Laura Daugule og sognepræst Laila Bomose.


Påskedag - Højmesse og uddeling af blomsterløg
Søndag den 20. april kl. 10
Ved sognepræst Camilla Cedermann

Vi skal synge de store, klassiske påskesalmer. Prædikenen vil handle om hvordan nye håbefulde begyndelser kan opstå dér, hvor vi mindst venter det.

Som en smuk tradition uddeles blomsterløg efter gudstjenesten - et symbol på liv, fornyelse og opstandelse.


2. påskedag - Familiegudstjeneste
Mandag den 21. april kl. 10
Ved sognepræst Louise Husted Rosenberg og Camilla Cedermann

Påskens budskab bliver levende gennem en fortælling i børnehøjde om naturens forvandling og det nye liv, der spirer frem. Ved gudstjenesten er der musik, sang og fortællinger, der inviterer både børn og voksne til at fordybe sig i påskens håb og glæde. 


Vi glæder os til at fejre påsken sammen med jer i Tårnby Kirke.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed